Naturens egen formel
CBD du har råd til at bruge dagligt

10% CBD-olie fra 249,-
Et bevidst udvalg
Dusty Leaf – 20%
Cannabis Sativa ekstrakt, opblandet i ren hampefrø-olie.
Indeholder:
20% CBD, 80% hampefrø-olie
THC: 0%
High Stalk – 10%
Cannabis Sativa ekstrakt, opblandet i ren hampefrø-olie.
Indeholder:
10% CBD, 90% hampefrø-olie
THC: 0%
Idéen er enkel ..
Vi stod selv og kiggede på hylderne og så, hvordan prisen på CBD-olie var eksploderet.
Noget så jordnært som en plantebaseret olie var pludselig blevet behandlet som et eksklusivt nicheprodukt, pakket ind i komplicerede ord, mystik og prisskilte, der for os slet ikke hang sammen med indholdet i flasken.
Det gav ingen mening for os.
Vi gør det enkelt – med vilje ..
CBD er en planteingrediens. Hampefrø-olie er en planteingrediens. Selvfølgelig kræver det ordentlig råvare, ansvarlig produktion og dokumentation – men det gør det ikke til noget, der kun burde være for de få. Derfor besluttede vi at gøre det anderledes.
Vores olie består af CBD-ekstrakt og hampefrø-olie. Ikke femten forskellige “specialingredienser”. Ingen unødvendige tilsætningsstoffer. Bare en ren, enkel kombination.
Vi bruger ikke kræfter på tom markedsføring eller overstylet emballage. I stedet bruger vi dem på kvalitet, kontrol og gennemsigtighed.
Vi tilbyder en fast lav pris. Ingen kunstige kampagner. Vi mener, at en plantebaseret olie skal have en fair pris – også på den lange bane.
CBD Club er for dig, der gerne vil have et organisk, gennemskueligt produkt. Som ønsker en skarp og stabil pris, du kan regne med og foretrækker en brandfilosofi, der møder dig i øjenhøjde.
Vi taler til jer, der gerne vil træffe et bevidst valg – uden at skulle være ekspert i hverken kemi, jura eller marketing.
For os handler det i sidste ende om at bringe naturens plejende egenskaber tættere på helt almindelige mennesker. Ikke som et lifestyle-statement eller et luksusmærkat – men som et ærligt, plantebaseret produkt, du trygt kan tage ned fra hylden og gøre til en del af din hverdag.
Tryghed først
Hos CBD Club skal du kunne føle dig tryg fra det øjeblik, du læser om vores produkter, til du står med flasken i hånden.
Derfor er kvalitet, lovlighed og gennemsigtighed ikke noget, vi nævner for syns skyld – det er grundpillerne i alt, hvad vi gør. Hvert batch bliver testet af eksterne laboratorier. Det betyder, at indholdet af cannabinoider bliver målt og dokumenteret så vi kan sikre, at indholdet stemmer overens med det, der står på etiketten.
Vi overholder loven ..
Markedet for CBD og hamp-baserede produkter er reguleret og kan være svært at gennemskue udefra. Vi tager det alvorligt at være på den rigtige side af lovgivningen. Det betyder blandt andet, at vi løbende forholder os til de gældende EU-bestemmelser for hamp-baserede produkter og CBD-ekstrakter, følger med i udviklingen i dansk lovgivning og myndigheders praksis samt tilpasser vores produktion, dokumentation og kommunikation, i takt med at reglerne ændrer sig. Vi ser ikke regler som en hindring, men som en ramme for at beskytte dig som forbruger. Vores ambition er, at du ikke behøver at sætte dig ind i paragrafferne – det arbejde har vi allerede gjort.
Gennemsigtighed: Vi knytter analyser til de enkelte batchnumre, så du altid kan følge med. Vi fortæller åbent, hvad vores olier indeholder – og lige så vigtigt; hvad de ikke indeholder. Vi pakker ikke vores produkter ind i overdrivelser eller løfter, vi ikke kan stå inde for.
Hos CBD Club vil vi hellere være lidt for nøgterne end for smart markedsførende. For os er det vigtigste, at du føler, at du kan stole på det, der står på siden og på etiketten.
Hvad er CBD?
CBD står for cannabidiol og er en naturlig forbindelse, der findes i planten Cannabis sativa, almindeligvis kendt som hamp.
Cannabidiol adskiller sig fra den psykoaktive komponent THC ved, at det ikke giver en rus. CBD er derfor generelt klassificeret som en lovlig ingrediens i EU og Danmark, så længe THC-indholdet er under 0,2%. Hos CBD Club har vi valgt at bruge CBD-ekstrakt sammen med hampefrøolie, fordi det giver en ren og enkel formulering.
Et naturligt tilvalg ..
Hos CBD Club lover vi ikke noget, vi ikke kan stå inde for. Vi kan ikke fortælle dig, hvad CBD vil gøre for dig, men vi kan fortælle, hvorfor så mange vælger at bruge det, og hvad der kendetegner vores olie.
Mange ser CBD som et plantebaseret alternativ i en verden, hvor meget er syntetisk. Vores CBD-olier er 100% veganske og planterne er dyrket efter økologiske principper. Det handler nemlig om at komme lidt tættere på naturen i den daglige velvære.
Folk vælger CBD af forskellige grunde. Nogle integrerer det i deres daglige rutiner, fordi de foretrækker produkter, der er baseret på naturlige planteingredienser. Andre bruger det i forbindelse med deres personlige plejeprodukter eller som et supplement til eksisterende vaner.
Ved at kombinere CBD-ekstrakt med hampefrøolie får du en olie, der er nem at bruge og passe ind i din daglige rutine på en måde, der giver mening for dig. Hvordan du vælger at bruge produktet, er helt op til dig — der er ikke én fast regel, og vi giver ikke løfter om specifikke effekter, men vi sikrer, at olien er fremstillet efter gældende regler og med fokus på kvalitet og gennemsigtighed.
Fokus på velvære og balance
Brugere beskriver ofte CBD som noget, de forbinder med mere ro, balance og fokus på sig selv. CBD-olien er, med det indbyggede pipettelåg, let at integrere i en allerede eksisterende velvære- eller selvplejerutine, alt efter hvad der giver mening for den enkelte.
Spørgsmål & svar
Ja. Vores CBD-olie er dokumenteret lovlig i både Danmark og EU generelt. Produktet indeholder 0 % THC og overholder naturligvis altid gældende lovgivning på området.
Vores olier består kun af to ingredienser:
– CBD-ekstrakt
– Hampefrøolie
Der er ingen fyldstoffer eller kunstige tilsætninger — kun det, der er nødvendigt for en enkel og naturlig formulering.
Vi bruger hampefrøolie som base, fordi den naturligt komplementerer CBD-ekstraktet. Det er samme plante og derfor så tæt på naturen egen formel som muligt. Samtidigt er den rig på vigtige Omega-3 og 6 fedtsyrer og gode næringsstoffer.
Ja. Hver batch testes af et uafhængigt laboratorium for styrke, renhed og indhold.
Du kan se rapporterne her.
Der er ikke én rigtig måde at bruge CBD-olie på — det handler om, hvad der føles rigtigt for dig og din hverdag.
Nogle vælger at dryppe et par dråber under tungen, lade det hvile i 30–60 sekunder og derefter synke olien. Andre vælger at massere olien direkte på huden for at tilføre den fugt og næring eller i den daglige plejerutine. Nogle vælger at blande et par dråber af olien i deres eksisterende hudplejeprodukter, som fx cremer eller olier, for at tilføre dem CBD-ekstraktets egenskab til fx at støtte hudens naturlige barrierefunktion.
Vi sender fra Danmark med GLS eller DAO direkte til din hjemmeadresse, og levering tager typisk 1–3 hverdage.
Vi tilbyder 30 dages tilfredshedsgaranti.
Hvis du ikke er tilfreds med dit køb indenfor 30 dage, kan du returnere produktet og få pengene tilbage minus fragtomkostninger.
Returprocessen fungerer sådan:
Send os besked via e-mail indenfor 30 dage.
Returnér produktet i original emballage.
Vi refunderer oliens købspris.
Vil du handle i butik?

Vi har også et stærkt samarbejde med dygtige forhandlere over hele Danmark. Helsekost- og Specialbutikker, hvor du fysisk kan få vores CBD-olier i hånden og tale med kompetente specialister inden du vælger, hvilket produkt der er det helt rigtige for dig.


